Hans Cottage Disney-park - af Helle Gammelgaard

For at komme til Kakum Regnskov skulle vi runde Cape Coast, der som navnet indikerer ligger ved vandet. Godt syv kilometer ind i landet passerede vi et ressort med det underlige navn; Hans Cottage Botel. Vi havde fået fortalt, at der var en stor sø med krokodiller, hvor man kunne sidde nyde en drink, mens man kiggede på krybdyrene.

Ved indgangen var der en dude, stiligt klædt med hvid skjorte, sorte bukser, slips og det bedste, en plastik Bobbyhjelm, der kun sad sammen, fordi den var tapet gevaldigt i den ene side.

”Velkommen, hvad er Deres ærinde her, spurgte duden. ”Vi er lige kommet, og vil gerne ind og se stedet,” svarede Travaini forundret. Meget langsomt åbnede han porten til noget der nærmest lignede Disney-land. Vi gik lidt rundt og der var ganske rigtigt nogle platforme, hvor man kunne sidde og en sø med krokodiller. Det vil sige vi så en lille en, nogle kulørte pedalbåde og ænder af plastik. Der ville vist være flere krokodiller ved fodringstid, men vi blev ikke længe nok til at opleve det…

Man kan undre sig over, at denne type steder kan trække turister til. En plastikfacade, hvor det eneste du får med hjem, er mindet om krokodiller i fangenskab, der snapper efter døde kyllinger.

Vi kom til regnskoven hen på eftermiddagen. Ved kanten af skoven slog vi tagteltet ud og gik på opdagelse i skoven. Fem minutters gang gennem den tætte skov med lianer, der hængte lavt og hærmyrer i tusindvis, der løb som et vandløb tværs over stien, kom vi frem til vores ”badeværelse”. Omkranset af en rund stenmur stod jeg under de kæmpestore træer med skønt, kølende vand rislende ned over kroppen, med dyrene i skoven som eneste tilskuere.

Der var en umiddelbar grund til, at vi skulle besøge regnskoven i Kakum; de fabelagtige hængebroer højt oppe i træerne. Der er fem broer med en længde på i alt 350 meter, knyttet sammen med syv platforme, hvor man kunne stå ”sikkert” og se nogle af de 300 fuglearter (1, krage ved campingpladsen) og 600 sommerfugle (4, på en kokasse på vej ud af Kakum). Det højeste punkt på broerne svinger dig 40 meter over regnskovens bund. Mere end 300.000 har krydset hængebroerne siden de blev konstrueret i 1996.

For at få det bedste ud af det, stod vi tidligt op næste morgen for at gå turen oppe under træhimlen. Det tog omkring et kvarter, at nå op til den første bro. Broerne var bygget af tynde reb, der var flettet ind i hinanden. De var omkring 30 centimeter brede og der var lagt brædder til at gå på. Travaini tog den første bro. Broen gav efter under hans skridt og gyngede op og ned og fra side til side. Jeg stod og så ham forsvinde og blive mindre og mindre.

Der måtte kun være en på broen ad gangen. ”Broen kan klare otte tons, så hvis nogen af jer vejer så meget…,” havde guiden fortalt inden vi gik. ”Jamen så kan jeg godt gå tilbage,” havde Travaini sagt og leet.

”Otte tons, også bevæger den sig så meget bare med Travaini på,” tænkte jeg undrende. Nu var det min tur for pokker!

Det føltes rigtigt højt oppe. Brædderne knirkede højere for hvert skridt jeg tog. ”Uha, den er ikke god med balancen, fat i siden på broen og holde fast. Nej, det går ikke så gyyyyyynger den endnu mere. Fire broer til,” tænkte jeg og gyste.