Romerrigets yderste bastion - af Helle Gammelgaard

Vi kørte tilbage mod kysten næste dag, og besøgte på vejen nogle romerske ruiner. Volubilis er hovedsagelig fra det andet og tredje århundrede, og fungerede som en af Romerrigets fjerneste forposter. Romerne bestemte, hvad der skulle produceres og hvor.

Det blev bestemt, at skovområderne omkring Volubilis skulle ryddes og erstattes med hvedemarker til at brødføde den romerske bastion, der på sit højeste husede omkring 20.000 mennesker. På trods af at Romerriget forlod området i år 280 talte byens indbyggere; berbere, grækere, jøder og syrere, latin indtil indførslen af islam. Volubilis var beboet helt frem til det 18. århundrede.

Vi gik rundt mellem stenene, der tydeligt gav et omrids af byen, der havde været engang. Smukt ornamenterede søjler omkransede, hvad der måtte have været frodige atriumgårde. Gulvene i mange af ”husene”, var belagt med skønne og detaljerede mosaikker, der fremstod velholdte, trods tidens tand.

Mario skulle tæt på og besteg en af de lave mure, for bedre at kunne tage billeder. Hans udåd blev prompte afsløret og markeret af en hidsig fløjte, som ved straffespark i fodbold. Vi lod som om intet var hændt og gik videre med let lyserøde ører…

Tidspunktet, vi besøgte denne Unesco seværdighed på, kunne måske have været bedre valgt, men til trods for den stikkende sol, en russisk guide med højtaler fæstnet om livet, og det faktum at vi havde besøgt mange romerske ruiner før, var det det hele værd, at se denne Romerrigets yderste bastion.