Marrakech, den 22 september - Mere Atlas på vej til Marrakech...
click to enlarge
smuk kløft
click to enlarge
snoet vej
Et af filmstudierne i Ouarzazate hedder Atlas Studios og har lagt kulisser til mange film lige fra Asterix til James Bond. Det lå lige udenfor byen og kunne frem for alt ses på grund af nogle gevaldige egyptiske statuer, der stod vagt udenfor muren der omkransede filmstudiet. De var et levn fra de utallige film om dronning Cleopatra, der var filmet der. Vi måtte erkende, at der var ikke noget der animerede os til at gå derind, men vi tog nu alligevel et billede af dette absurde sceneri, midt i ørkenen.
click to enlarge
Atlas Cinematographique Studio (i ørknen!)
click to enlarge
Land Cruiseren i Atlasbjergene
-
Sitrende Marrakech - af Helle Gammelgaard

En Berber legende fortæller, at dengang Koutoupia (koutoup, arabisk for bøger) moskéen blev bygget midt i byens hjerte, flød der så meget blod at alle mure, huse og veje blev farvet røde. Det lagde vi ikke meget mærke til, da vi først ankom til den blodrøde by. Vi havde haft en lang køredag tilbage gennem Atlasbjergene, og skulle finde det hotel vi skulle bo på. Der var en stresset atmosfære, og det fik hurtigt kørt os op. Det varede da heller ikke længe før vi begyndte at snerre ad hinanden. En vigtig detalje jeg kørte og Mario viste vej!

Endelig fandt vi hotellet, der lå lige midt den sydende heksekedel – Medinaen. Jeg kørte ind til siden, og blev selvfølgelig straks kontaktet af en politimand. ”De må ikke holde her! Hvor skal De hen,” spurgte han og jeg prøvede at forklare mig ud af situation. ”Nécessaire réserve un chambre sur le hotel,” svarede jeg. ”Comme?” spurgte han synligt desorienteret. I mellemtiden var Mario steget ud af bilen og stod nu ved siden af betjenten, og gentog hvad jeg havde sagt. ”Ah, stationnér là,” sagde betjenten og pegede lidt længere fremme. Mario, der troede, at jeg ikke havde forstået ordren, råbte "Bubs (ja, det kalder han mig) flyt der hen!" Betjenten fangede navnet med det samme og sagde, ”allez Bubs, allez!”

Hotellet var selvfølgelig fuldbooket, vi fik dog anbefalet et andet lige ved siden af. Men parkeringsforholdene syntes vi ikke om, og de vi havde følt, hvordan byen fik stressen til at overtage vores sind, besluttede jeg at vi skulle køre til en campingplads, der lå tretten kilometer udenfor byen. Det viste sig, at være den rigtige beslutning. Pladsen var stor og vi fandt en skyggefuld plads, slappede af uden at tale en stund og nød de mange påfugle der gik frit omkring.