En Berber legende fortæller, at dengang Koutoupia (koutoup, arabisk for bøger) moskéen blev bygget midt i byens hjerte, flød der så meget blod at alle mure, huse og veje blev farvet røde. Det lagde vi ikke meget mærke til, da vi først ankom til den blodrøde by. Vi havde haft en lang køredag tilbage gennem Atlasbjergene, og skulle finde det hotel vi skulle bo på. Der var en stresset atmosfære, og det fik hurtigt kørt os op. Det varede da heller ikke længe før vi begyndte at snerre ad hinanden. En vigtig detalje jeg kørte og Mario viste vej!

Endelig fandt vi hotellet, der lå lige midt den sydende heksekedel – Medinaen. Jeg kørte ind til siden, og blev selvfølgelig straks kontaktet af en politimand. ”De må ikke holde her! Hvor skal De hen,” spurgte han og jeg prøvede at forklare mig ud af situation. ”Nécessaire réserve un chambre sur le hotel,” svarede jeg. ”Comme?” spurgte han synligt desorienteret. I mellemtiden var Mario steget ud af bilen og stod nu ved siden af betjenten, og gentog hvad jeg havde sagt. ”Ah, stationnér là,” sagde betjenten og pegede lidt længere fremme. Mario, der troede, at jeg ikke havde forstået ordren, råbte "Bubs (ja, det kalder han mig) flyt der hen!" Betjenten fangede navnet med det samme og sagde, ”allez Bubs, allez!”