Accra – en lang bilkø
- af Helle Gammelgaard
Vi havde bestemt, at søge om visa til Togo og Benin i Accra. Så vi forlod Big Milly's Backyard mandag morgen og begav os mod byen. Allerede på hovedvejen gik det galt. Tusindvis af ghanesiske folk havde fået den samme idé som os, at køre ind i byen en mandag morgen klokken 8, sikke et mærkeligt folk! Efter ca. 2 timer var vi fremme ved konsulaterne, hvor vi hurtigt fik lavet vores visa. Efter flere dage med Big Milly's gode mad, havde vi overhovedet ikke lavet mad selv, så vi tog den tiltrængte tur til supermarkedet. Hvad er bedre, efter en lang morgen i bilkø, på ambassaden og et fyldt supermarked, end at tage et pit-stop på en Internet cafe med aircondition? Nu var vi klar til at køre videre, det eneste vi ikke havde besluttet var, om vi overhovedet ville stoppe i Togo på vej mod Benin.
To go or not to go to Togo Togo er et meget lille land med omkring 50 kilometer fra grænse til grænse ud mod Guinea Golfen i den sydlige del af landet. Vi havde ikke tænkt, at køre nordpå og det vi så, var ikke anderledes end i nabolandet Ghana. ”Det er næsten respektløst, at køre forbi et helt land på halvanden time,” sagde Mario. Han fortalte om sin onkel Nucho, der altid påstod han havde været i Algeriet, bare fordi flyvemaskinen stoppede en time i lufthavnen og han kunne gå i den toldfrie afdeling og kigge på parfume.
Så da vi kort tid efter grænsen kørte ind i hovedstaden Lomé, besluttede vi alligevel at blive mindst en dags tid. Vores overnatning blev hos Chez Alice, en ældre fransk/tysk dame som havde en stor restaurant med værelser bagved. I gården mellem værelserne, holdt hun aber i kæder, det var meget trist. Heldigvis for os var det onsdag, den ugentlig dag for live musik i restauranten. Det betød, at vi skulle campere et andet sted hundrede meter borte. Ingen larmende musik og vi blev fri for, at se på de bundne aber.
|
)
)
)
)
){kind=link}
){kind=link}